Hanne's blog

Got into reading this book through an online book forum.

It is a number of short stories by Karen Blixen. Some of them are really weird. Some of them are boring but most of them are fascinating even though I don't understand them all.

I think I understand the one about Alkmene. But I can only quote it in Danish since I have the Danish version of the book.

Jeg sagde til hende: "Jeg havde tænkt, at du og jeg skulle have holdt sammen hele livet igennem, Alkmene." "Havde du tænkt det?" sagde hun. "Det er sent at tale om sådanne ting nu". "Der har dog aldrig," sagde jeg, "været noget, der kunne bringe mig til at tvivle på dem." "Nej," sagde hun, "nu ved jeg, at der er mange måder at se en ting på. Nu taler du om mit liv. Men før, og mens det endnu var tid, gjorde du ikke noget for at frelse det." "Nu må du svare mig på én ting", sagde jeg lidt efter, "har du dog ikke altid vidst, at jeg elskede dig?" "Elskede?" sagde hun. "De elskede alle sammen Alkmene. Du hjalp hende ikke. Vidste du ikke hele tiden at de alle var imod mig, alle?" Jeg tænkte lidt over, hvad hun havde sagt. "Jo, men for mig var det en spøg," sagde jeg, "en spas! Ja, jeg tror at det gjorde mig ondt for dem. Jeg har jo aldrig et øjeblik tænkt mig andet, end at du var langt stærkere end de." "Men sådan var det ikke," sagde hun. "De var de stærkeste. Det kunne ikke være andet, når de var så gode, når det altid var dem, der havde ret. Alkmene var ganske alene. Og når de døde, og lod hende se på det, så kunne hun ikke længere stå op imod dem. Hun kunne ikke se nogen udvej uden den, at hun selv måtte dø".

I can recommend the book if you want something to think about. It is fascinating how far she gets around, how many different people what drives them she seems to understand.